MIKROINJEKTIONSBEHANDLING
– Book en behandling online
MIKROINJEKTIONSBEHANDLING
Karsprængninger på benene er trådlignende blodårer, der ligger helt overfladisk i huden, enten enkeltvis eller som områder med blå eller lilla misfarvning. De ses ofte sammen med åreknuder og kan også opstå efter en åreknudeoperation. De kan også optræde alene.
Karsprængninger på ben behandles bedst med mikroinjektioner. Det foregår med en meget lille nål, der føres ind i den tynde åre, hvorefter der sprøjtes en væske, Aethoxyschlerol, ind i åren. Væsken irriterer karvæggen og får den til at gå til grunde, hvorefter blodkarret bliver absorberet af kroppen. Processen tager mellem 2 og 12 mdr., afhængigt af størrelsen på blodkarret. Før behandlingen skal man undersøges af en registreret karkirurg, der skal vurdere, om man er egnet til behandlingen. Ønsker man at medbringe en pårørende, er man meget velkommen til dette.
Af og til kan der dannes en blære ved indstiksstedet. Denne forsvinder af sig selv og kræver ikke behandling. I sjældne tilfælde kan der opstå et sår, som oftest ikke kræver behandling. Ved behandling af fødder og ankler, kan der opstå hævelse og ømhed i en uges tid eller mere. I sjældne tilfælde kan der optræde årebetændelse, som kan behandles med en stram forbinding eller kompressionsstrømpe. Dette viser sig ved smerter og hævelse af benet. Blodprop i en dybere vene sker meget sjældent. Allergiske reaktioner mod Aethoxyschlerol kan forekomme. Opsøg læge eller kom til klinikken, hvis du er i tvivl.
Ring på 53 88 14 04 eller følg linket for tidsbestilling til gratis forundersøgelse, hvor vi vurderer dine karsprængninger og din hud, og vurderer hvilken behandling der er bedst for dig.
Der skal gå mindst 2 dage, fra du bliver undersøgt og informeret af lægen, til du kan give samtykke og blive behandlet.
Ved større kar, sættes en forbinding på i 1 døgn. Man må gøre, hvad man har lyst til, og behøver ikke tage nogen hensyn. Der er ingen restriktioner i forhold til solbadning – man skal blot beskytte huden, som man plejer med normal solfaktor.
Karsprængningerne kan forsvinde helt eller blive mindre synlige. De første 2-3 uger kan det se værre ud, da karrene bliver mørke og mere synlige. Har man større karsprængninger, kan det være en fordel at tømme karrene for resterende blod efter ca. 2 uger, for at give det bedste resultat. Din behandler vil informere dig om dette, hvis det er relevant. Der kan dannes brune skygger eller streger, hvor karret har været. Disse forsvinder oftest helt, men det kan tage op til ca. 12 mdr. eller mere. Almindeligvis må man regne med 2-3 behandlinger, eventuelt flere hvis man har mange karsprængninger. Der kan godt komme nye karsprængninger både i de omkringliggende omgivelser og andre steder på benene. Da vi er forskellige, responderer vi ikke ens på behandlingen. Vi kan derfor ikke give garanti for resultatet, men gør vores bedste for, at du skal blive tilfreds.
Folk der: