Hudforyngelse
-Bestil en tid online
Med IPL Photorejuvenation kan man behandle en række milde hudproblemer, såsom blodsprængninger, rosacea og solskader i form af brune pletter. IPL fremmer også dannelsen af kollagen i huden, hvorfor behandlingen giver en mild opstramning af huden og får porrer til at trække sig sammen.
IPL står for ”Intense Pulsed Light”. Det vil sige en lysstråle ladet med energi, der passerer gennem huden og rammer de farvede strukturer, enten i huden eller i de små blodkar. Strukturerne går til grunde og fjernes af kroppen. Huden får herved en mere jævn og ensartet tone. Huden bevares intakt, da lyset ikke rammer overfladen på huden.
Eventuelle talgkirtler vil samtidig blive mindre, da de ofte ligger i samme område. IPL er en behandling, som udover at fjerne uønskede karsprængninger og solskader, stimulerer produktionen af kollagen og de elastiske fibre i huden. Porrer og mindre ujævnheder vil derfor mindskes.
Hudforyngelse kan behandles over hele kroppen. Det mest almindelige er dog ansigt, hals, bryst, hænder og arme. Det er vigtigt at man ikke har fået sol eller solarie minimum fire uger inden behandlingen. Dette gælder også selvbruner, da den mørkere farve vil forringe resultatet.
Før behandlingen tages der billeder af det pågældende sted. Billederne opbevares sikkert i journalen.
Der påsmøres herefter en farvefri og kølig gel på huden, for at optimere kontakten mellem prisme og hud. Under behandlingen
Vi er alle forskellige og responderer forskelligt på behandlingen. Der gives derfor ikke garanti for at solskaderne eller karsprængningerne forsvinder fuldstændig. Det mest almindelige er at man behandler med en serie på 2-6 sessioner, med ca. 4-6 ugers mellemrum. Undervejs vil man se en gradvis forbedring, og forandringerne sker allerede efter få dage.
Karsprængninger og solskaderne kan godt komme igen, da der er forskellige faktorer der er årsag til dem. Hvis det skyldes sygdom, vil det ofte være nødvendigt at gentage behandlingen med 1-2 års mellemrum.
Skyldes det solen, kan dette afhjælpes ved at beskytte huden med en solfaktor.
ved Birgit Lawaetz
Sygeplejerske med Speciale indenfor Karsprængninger og Åreknuder.
Jeg har været chefsygeplejerske og med til at starte og opbygge Åreknudeklinikkerne, og arbejdet med karsprængniger i 17 år.
Har derfor stor erfaring med behandling af alle typer af karsprængninger.
Arbejder sammen med anerkendte speciallæger i karkirurgi og hudsygdomme.
Har desuden arbejdet med forskning og udvikling inden for forskellige behandlingsmetoder af åreknuder.
Er startet som selvstændig i Karsprængning Cph den 1 september 2015.
Klinikken er underlagt nedlukning efter regeringens forlængelse af restriktionerne. Vi håber at åbne op igen den 15/03-21.
Vi holder jer løbende orienterede når der foretages ændringer. Følg med på hjemmesiden for en nøjagtig dato for genåbning af klinikken.
I Karsprængning CPH følger vi alle sundhedsstyrelsens anbefalinger, samt de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for forebyggelse af coronavirus.
Pas på hinanden derude, vi ser frem til at se jer igen.
Med venlig hilsen
Karsprængning CPH