Forside
Bestil tid
53 88 14 04

+100 gode anmeldelser

Behandling med IPL og laser

– Book en behandling online

Skriv til os

Karsprængning CPH er registreret hos Sundhedsstyrelsen, og vi er alle sundhedsfaglige personer der er godkendt hos Styrelsen for patientsikkerhed.

Hvad siger vores patienter?

Jeg kan varmt anbefale Karsprængning CPH
Jeg kan varmt anbefale Karsprængning CPH. Birgit Lawaetz er meget kompetent og leverer et meget flot stykke arbejde. Jeg har været kunde hos Karsprængning CPH mere end 5 år og får løbende fjernet karsprængninger fra mine ben og rødmen i mit ansigt. Altid med et super flot resultat.

Tina Klarskov
Via Google

En yderst professionel klinik
Hygiejnen er i top og man får den bedste behandling med det flotteste resultat. Birgit der ejer klinikken er super sød og virkelig grundig i sit arbejde Man får virkelig noget for sine penge.

Winnie Rasmussen
Via Google

Jeg kunne se en stor forskel
Jeg har fået fjernet solpletter fra ansigt, hals og hænder. Mit resultat har været over min forventning. Især på mine hænde, som så meget ældre ud end jeg er. Bare 1 behandling har jeg kunne se en stor forskel.

Signe Kosakewitsch
Via Google

Jeg følte mig tryg gennem hele forløbet.
…Birgit forklarede alt meget tydeligt, og det gjorde en kæmpe forskel. Selve behandlingen var langt mere tålelig, end jeg havde forventet – faktisk var det kun små, hurtige prik, som jeg sagtens kunne holde ud. Det hele gik overraskende hurtigt, og jeg følte mig tryg gennem hele forløbet…

O skov
Via Google

Behandlingerne har haft virkelig god effekt
Jeg er blevet behandlet af to forskellige sygeplejersker og begge gange været en positiv oplevelse. Behandlingerne har haft virkelig god effekt på mine karsprængninger men jeg har brug for minimum en mere som jeg booker tid til snarest.

Helle Hansen
Via Google

Birgit er meget professionel og omhyggelig.
Jeg er meget tilfreds med den behandling jeg har fået hos Birgit. Jeg havde ikke store forventninger fordi jeg har prøvet det tidligere i en anden klinik uden at få nogle resultater.
Hos Birgit allerede efter den første behandling kunne jeg se en stor forskel. Birgit er meget professionel og omhyggelig.

Elsa Menezes
Via Google

Mine karsprængninger er reduceret væsentligt
Jeg har fået to behandlinger for karsprængninger.
Behandlingen gør mega ondt, men resultatet er ikke til at tage fejl af. Mine karsprængninger er reduceret væsentligt i antal, og dem, jeg har tilbage, er meget mindre tydelige. Det er helt klart smerten værd.
Derudover er personalet venligt og tryghedsskabende.
Glæder mig til sommer, hvor jeg kan vise mine “nye”, flotte ben frem.

Caroline Lonning
Via Google

Behandling med IPL og laser

IPL og YAG-lasere er anerkendte og effektive metoder til behandling af små synlige blodkar, diffus rødme og solskader i form af brune pletter. Ofte på næsen og næsefløje, samt på kinder og brystet (decolleté), men også andre steder på kroppen. Karsprængninger på ben behandles oftest med mikrosklerosering, men kan også behandles med YAG-laser hvis det skønnes bedst ved forundersøgelsen.

Virknings­mekanisme

Baggrunden for effekten er laser / IPL lysets optagelse i farvestoffet hvor lysets energi omsættes til varme der nedbryder farvestoffet og karvæggen. I løbet af 1-3 måned vil kroppen sædvanligvis have fjernet det nedbrudte væv.

Kunde
Kunde

Før behandlingen

Når du har haft betænkningstid og fået besvaret alle dine spørgsmål, kan du give dit samtykke til behandlingen. Du er velkommen til at medbringe en bisidder, når du skal modtage den mundtlige information om behandlingen.
Det er vigtigt at hudområdet ikke bliver udsat for sollys i 4 – 6 uger før en laserbehandling, især med IPL – brug solbeskyttelsesmiddel faktor 30-50. Eventuel make-up vaskes af så huden er så bleg som muligt og det aktuelle område fotograferes. Før behandlingen påsmøres et tyndt lag gel for bedre kontakt og du vil få øjenbeskyttelse på. Lasermaskinen indstilles efter hudtype, karstørrelse og lokalisation.

Behandlingen

Du vil føle en kortvarig svirp i form af varme når laseren afgiver sin energi. Du vil ligeledes se et kraftigt lysglimt der varer brøkdelen af et sekund. Det kan være svært at undgå at reagere med et lille ryk da reflekserne er kraftige, især i ansigtet. Det er helt normalt og betyder ikke noget. De behandlede kar og solskader vil gradvist forsvinde i løbet af 4-6 uger. Almindeligvis må man regne med 2-3 behandlinger, eventuelt flere, hvilket afhænger af omfanget og udgangspunktet. Der kan godt komme nye karsprængninger både i de omkringliggende omgivelser og andre steder, ligesom solskader kan blive mørkere igen bl.a. ved udsættelse for sollys. Da vi er forskellige, responderer vi ikke ens på behandlingerne. Vi kan derfor ikke give garanti for resultatet, men gør vores bedste for, at du skal blive tilfreds.

Efter behandlingen

Efter behandlingen vil man føle varme i kinderne og de kan være røde nogle timer. Brune solskader bliver mørkere og mere synlige og efter nogle dage kan det ligne ”kaffegrums” der falder af i løbet af nogle uger. I behandlingsperioden og i mindst 4 uger efter, vil det være tilrådeligt at beskytte de behandlede områder med en effektiv solblokker faktor 50.

Bivirkninger

Generelt er der lav risiko for bivirkninger. Disse vil oftest være i form af kortvarig varme og prikken, rødme, og eventuelt hævelse under øjnene. Dette vil forsvinde efter 1-4 dage. Ved behandling af større kar på ben kan ses dannelse af små overfladiske blærer og sår, som ofte vil være helet efter 2-4 uger, brug eventuelt Compeed fra apoteket. Yderst sjældent kan der såvel i ansigtet som på ben og bryst, forekomme små ardannelser samt pigmentfejl.
Hvis du får øget smerte, kraftig rødme, blærer eller sårdannelse som gør dig bekymret, så tøv ikke med af kontakte klinikken, 53 88 14 04, eller send et billede pr. mail så kan vi bedømme det.

Hvem kan ikke behandles

  • Har akutte eller kroniske hudlidelser på behandlingsstedet.
  • Er eller har for nylig været i systemisk behandling med binyrebarkhormoner (tabl. eller injektion).
  • Der må ikke indtages tetracyklintabletter eller andet lysfølsomprovokerende medicinen uge før behandlingerne.
  • Du må ikke have pacemaker, epilepsi eller alvorlig sygdom.
  • I de seneste seks måneder må du ikke have indtaget isotretinointabletter (cyklisk A-vitamin).
  • Personer under 18 år må ikke behandles.
Kunde