Om os

Mød personalet hos Karsprængning CPH

Om os

Birgit Lawaetz

Sygeplejerske med Speciale indenfor Karsprængninger og Åreknuder.

Jeg har været chefsygeplejerske og med til at starte og opbygge Åreknudeklinikkerne, og arbejdet med karsprængniger i mere end 20 år.
Har derfor stor erfaring med behandling af alle typer af karsprængninger.
Arbejder sammen med anerkendte speciallæger i karkirurgi og hudsygdomme.

Jonathan Lawaetz

Jonathan Lawaetz er uddannet læge og er aktuelt igang med at lave Ph.D. på Rigshospitalet inden for karkirurgi og træning og uddannelse af nye kirurger. Jonathan har arbejdet med åreknuder og karssprængninger i over 6 år og har erfaring med behandling af alle typer karsprængninger. Jonathan arbejder oftest sen eftermiddag samt weekender.

VIBEKE KASSIS

Vibeke Kassis Speciallæge, dr.med. Virksomhedsansvarlig speciallæge for Karsprængning CPH
Vibeke Kassis blev lægevidenskabelig kandidat fra Københavns Universitet i 1974. Blev speciallæge i hudsygdomme i 1982. De seneste 12 år har fokus været på kosmetiske hudbehandlinger. Herunder vurdering, tackling af såvel en række laserbehandlinger, peelingteknikker, injektionsbehandlinger.
I mange år har Vibeke været tilknyttet Københavns Universitet som underviser og censor. Vibeke har også i en årrække løbende været ansat i flere kommuner som lægekonsulent til vurdering og rådgivning i socialmedicinske sager.
I 24 år har Vibeke drevet en travl selvstændig speciallægeklinik i hudsygdomme.
I de seneste 12 år har og er Vibeke fortsat registreret hos Sundhedsstyrelsen som virksomhedsansvarlig speciallæge.

MARIE-LOUISE MOES STRUCKMANN

Marie-Louise Struckmann er uddannet læge fra Københavns Universitet i 1992 og har gennemgået en bred uddannelse i kirurgi inden specialisering som karkirurg. Marie-Louise blev phd i 1998 og dr.med. i 2003. Hun har været overlæge på Åreknudeklinikken på Nyborg Sygehus under OUH i 2021-2014. Siden har hun været ansat privat i Variceklinikker i Næstved, Malmø, Gøteborg og Stockholm. Mare-Louise er forfatter til en omfattende videnskabelig produktion og har været flittigt brugt som foredragsholder, arrangør og underviser på postgraduate kurser.

Marie-Louise er ansvarlig læge for karsprængningsbehandling på benene og foretager alle forundersøgelser hertil.

JOHN LETH

John Leth er sygeplejerske med speciale i karkirurgiske sygdomme som åreforkalkning og åreknudesygdomme. John har 25 års erfaring, hvor han har arbejdet med ultralyd af pulsåre og vener, åreknudeoperationer og sklerosering.

John har arbejdet som afdelingssygeplejerske, ultralydsspecialist, endovenøs assistent og været med til at implementere Veneklinikken på Gentofte Hospital. Over den sidste 10årige periode, har han primært beskæftiget sig med venesygdomme og patienter med åreknuder.
Han har igennem en længere årrække foretaget mikrosklerosering. Først som projekt på Veneklinikken, Gentofte Hospital og siden på Veneklinikken på Vesterbrogade.

John er fungerende sygeplejerske på Veneklinikken på Vesterbrogade, hvor han dagligt assisterer ved operationer, udfører ultralydsskanninger og foretager mikrosklerosering.

Kontakt os

Karsprængning CPH er registreret hos Sundhedsstyrelsen, og vi er alle sundhedsfaglige personer der er godkendt hos Styrelsen for patientsikkerhed. Du er derfor i trygge hænder hos os, vi overholder alle krav og har mange års erfaring.